2015 et skæbneår for detailhandlen

af Nicolai Lassen

Juleaften skrev jeg: ”Detailhandlen lukker i 2015”, får jeg mon ret?

Det er ikke kun de små butikker, der knækker. Der bliver masser af ledige butikslokaler når stadig flere aktører i dagligvarehandlen knækker sammen. Er dit lokale supermarked en Superbest med en selvstændig købmand bag, så ligger hans skæbne nede i banken, der ser det som deres primære opgave, at begrænse deres økonomiske tab mest muligt.

En profeti, som blev meget sand meget få dage inde i 2015, da Coop fortalte at de lukkede 20 butikker i forlængelse med at Kiwi og havde meddelt at de også lukkede flere supermarkeder. Andre kæder som Expert, Punkt 1 og Bygma har også holdt ophørsudsalg flere steder. Taberne er Udkants-Danmark - derude hvor selv discount skal på udsalg før kunderne kommer.

I forhold til nabolandene har Danmark alt for mange butikker, og butikkerne har alt for mange kvadratmeter per indbygger. Og der kommer stadig flere til, der er nogen beslutningstagere i kæderne der åbenbart har mistet jordforbindelsen?

For store dele af branchen er den trykte tilbudsavis den vigtigste kommunikation med kunderne. Ingen har endnu opdaget at næsten 1 million hustande ikke ønsker den i postkassen.

2015 bliver et udskilningsår for alle i dagligvarehandelen, Det bliver uskønt og hårdt, kampen om kunder og markedsandele bliver blodig. Den manglende vækst i det samlede dagligvaremarked gør ondt; I 2014 voksede kun den med kun 0,5 pct. Det betyder, at den hårde konkurrence alene bliver forsøg på kundetyveri hos de andre kæder.

Forbrugerne vil handle prisbevidst – de ønsker reel værdi for pengene – uanset om der er tale om basisvarer eller luksusvarer. I det spil virker Dagrofa´s udspil en smule absurd. Deres nye kæde Meny, der er en kloning mellem SuperBest og Eurospar, hverken eller.

Kunderne er ubarmhjertige, de gad hverken Superbest eller Eurospar, vil de så Meny? For købmændene bliver 2015 et skæbneår, hvor alt afhænger af, hvordan den nye kæde kommer fra start. Lykkedes projektet ikke, lukker de mange købmænd.

De får ikke noget foræret, da både Coop og Dansk Supermarked vil have vækst og stadig har de fornødne investeringskroner.

I 2015 bliver de traditionelle supermarkeder nødt til at ændre kurs eller også dø. De skal dæmme op for discountkædernes pres. Både Netto, Rema 1000 og Lidl har tænkt sig at fortsætte deres vækst. Fakta vil tilbage på sporet, hvor underskud vendes til vækst og Kiwi tager markedsandele i deres eksisterende butikker. Men nogen skal jo betale festen?

Ikke alle kan vokse sig stærkere i et marked uden vækst og med Nemlig.com og de øvrige nethandelsbutikker inden for fødevarer, der uden tvivl vil erobre markedsandele, vil nogle kæder tabe terræn - alene et spørgsmål om hvor meget? Om de alle overlever? Næppe!

Den største udfordring for dagligvarehandlen er for de fysiske dagligvarebutikker til at adskille sig fra hinanden, de ligner stadig mere hinanden. Om jeg går i Fakta eller Netto eller Brugsen eller…, jeg må selv se på bonnen for at vide hvor jeg er.

Jeg tror ikke på et gennembrud for ren onlinehandel, både da butikkerne ligger for tæt i Danmark, og vi danskere er for fattige til den service.  Til gengæld er Danmark med det tætte butiksnet oplagt til ”Click & Collect”, hvor kunderne bestiller online og afhenter i deres lokale supermarked. Det har vi her på Conzoomer talt om igen og igen.

Samtidig er jeg sikker på, at emner som madspild, omtanke for miljøet, fødevaresikkerhed og sundhed kommer endnu mere på dagsordenen, men ikke nede i indkøbskurven. Hvis dagligvarehandlen vil sætte en ny dagsorden i 2015 med kvalitet og madglæde skal branchen ud og fortælle en anden historie om sig selv. Der er dem der lykkedes - og dem som dør.

Her kan vi alle lære af folkene bag Normal-konceptet som er skrigende simpelt, nøgleordet er ”parallel import” Det kræver en kvik forklaring, og jeg tillader mig at citere:

”Vareproducenter sætter deres priser ud fra et lands købekraftindeks, og da Danmark har et højt indeks, betyder det, at mange af de mærkevarer, som danskerne er vant til at købe, ofte er væsentligt billigere i andre EU-lande”.

Normal køber disse varer, importerer dem til Danmark – såkaldt parallelimport – og sælger dem til en pris, der er 30-40 pct. lavere end hos konkurrenterne. Det er ligesom grænsehandel, bare nord for grænsen, lyder budskabet fra folkene hos Normal.

Danmark har Europas dyreste fødevarer (144% højere end EU-gennemsnittet (Eurostat)), markant dyrere end i Sverige og Tyskland, krydret med det højeste skattetryk. Ingen får succes i dagligvarehandlen før den nød er knækket for når kunderne ikke har penge, kan de heller ikke købe.

 Det bliver et hårdt 2015.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>