Check dog køleskabet før indkøbsturen

Ugens hotte historie er, at: ”Halvdelen af verdens mad ender i skraldespanden” i en verden hvor halvdelen af menneskeheden sulter. Det kan vi danskere, der lever i overflod ikke være ret stolte af.

Hvordan har vi også råd? Faktuelt betaler du halvdelen af dine indkøb direkte til statskassen, gennem moms og alverdens afgifter. Halvdelen af den mad, du så slæber hjem, smider du så ud. Så ud af hver eneste indkøbskrone, du allerede har betalt indkomstskat af, får du kun reel værdi for 25 øre.Når debatten går så højt omkring mindste lønninger, burde vi nok hellere diskutere den virkelighed, at 2 surt tjente lønkroner, kun giver dig 25 øre velfæld hjemme i køkkenet.

Hvis skyld er det så? Politikernes, kædernes eller må du selv tage ansvar? Bare lidt ansvar?

Jeg vil gerne starte med politikerne, som har lagt så mange begrænsninger over fødevareproduktionen, at vi er på den anden side af al sund fornuft. “Mindst holdbar til” datoen er kunstig sat ned, for at undgå ballade med myndighederne. Udfordringen er, at for de fleste forbrugere betyder det at fødevarerne “kun er holdbar til” og derfor smides ud i utide. Brug da øjnene, fingrene og næsen, så ser du straks om en fødevare er god nok.

“Det er rystende”, jamen alverdens eksperter er ved at falde over deres ben i den åbenlyse forargelse. I udviklingslandene skyldes spildet i høj grad ineffektive høstmetoder, utilstrækkelig lokal transport og dårlig infrastruktur, som betyder, at maden bliver håndteret og opbevaret forkert.

Alligevel bliver hovedparten nok spist alligevel i mangel af bedre?
Men når det gælder USA og Europa foregår spildet først og fremmest hos forbrugerne – dig og mig.

Tilbud som “køb to til ens pris” får os – forbrugerne til at købe mere, end vi har brug for. Jamen i mit eget eksempel er agurken et rigtig dårligt mønster eksempel. Igen og igen lokkes jeg personligt ud i, at købe 2 agurker til en flad pris, hvorfor jeg oftest dumper den sidste halve. Det er jo trods alt begrænset hvor meget agurk familien, trods stor ihærdighed kan spise i grønsagens friskhedsperiode. Så reelt set er det nogle ret dyre agurker vi spiser hjemme hos os.

Et andet godt eksempel er disse mega tilbud størrelserne af kød, kylling eller hakket kød. Måske en ”ok” pris, hvis du ellers kan få familien til at spise det samme i flere dage. Hjemme hos mig, er det spild af indkøb – for revolutionen lurer, hvis variationen i aftensmaden mangler.

Jamen så frys dog ned, helt ærlig har du selv givet din fryser et check for nylig. Den er med garanti proppet, og du aner ikke hvad du opbevarer? Alligevel betaler du med glæde kostbar strøm, for at holde den lave temperatur. Undskyld, hvor er logikken?.

Miljøstyrelsen fortæller i deres nye kampagne, at hver dansk familie smider 105 kilo god mad hvert eneste år. Absurd, tænk det er lige så meget jeg vejer – ok, plus 15 kilo. Men tænk hvor mange penge det spild repræsenterer i koner og ører? For din familieøkonomi, taler vi om rigtig mange penge. Deres nye kampagne: “Køb mindre mad ind til husstanden. Spar penge, og gavn miljøet.” Er da logik for burhøns. Tænk på økonomien, tænk på det spild der nede i supermarkedet. Der er kun en til at betale festen – dig.

For engang skyld elsker jeg de mange kloge hoveder ned i EU – parlementet, især nu når de melder ud omkring madvarespildet: ”Det skal være halveret inden 2025”. Senest i december måned i år, skal samtlige EU-medlemslande have en plan for affaldsforebyggelse, der også indeholder målsætninger for, hvor meget madspildet skal begrænses. 2014 er udråbt til “European Year against Food Waste”, kan I se hvordan det rykker?

Du og jeg, kan sammen med alle de andre forbrugere gøre en stor indsats mod vores eget fødevarespild. Vi behøver ikke vente på nogen politikere. Check køleskabet, før vi køber ind. Jamen, brug dog det der allerede er købt ind, før du køber nyt. Køb ikke mere end du skal bruge, indtil du igen planlægger at besøge dit supermarked. Køb kvalitet i fødevare, for det holder længere – og smager oftest bedre.

Hjemme, tilbered kun den mad, der vil blive spist. Tro mig 3 verdenskrig er ikke nært forestående, jeg tror heller i UFO´erne kommer i aften og rydder køleskabet – højst en flok teenagere – hvad forskellen så ellers er? Du får mulighed for at lave mad i morgen, og dagen efter og……Så lad nu være, køb ikke til lager og skraldespand.

Gør vi det alle sammen, vil det også hurtigt ændre holdningen hos landmænd, madproducenter og supermarkeder. Sammen kan vi forbrugere hurtigt begrænse madspildet, til gavn for os alle. Kræver blot simpel sund fornuft, og en smule omtanke.

Fakta:
Fra supermarked til skraldespand
Mellem 30 og 50 pct. af den mad, som når butikshylderne, ender i kundernes affaldskurv.

I Danmark viste en undersøgelse fra Miljøstyrelsen sidste år, at den samlede mængde madaffald pr. år er på 76 kg pr. person. Altså både i hjemmet og supermarkedet. Heraf kunne de 42 kg have været spist. Det er primært grøntsager, frugt, brød og kager, der ender i skraldespanden. Det betyder at gennemsnitsdanskeren smider mad svarende til sin egen gennemsnitsvægt ud om året – hvert år.

Her er der fem gode råd til at kommet spildet til livs:
1) Køb kun den mad, der er behov for
2) Opbevar maden korrekt
3) Tilbered kun den mad, der vil blive spist
4) Gem madrester, og brug dem senere
5) Vær opmærksom på holdbarhedsmærkninger

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>