Dagligvarehandelens oversete…

De fleste supermarkeder er i bund og grund distributionskanaler for producenter og brands, baseret på ’selvhenter’-princippet…

Trods selve ordet ’selvhenter’ associeres med ’nul service’ og ’Gør det selv’, så har forbrugerne de sidste 40 år accepteret denne forringelse af købsoplevelsen, eftersom gevinsten og tidsbesparelsen var så stor i fht. til at henlægge dagligvareindkøbene i mange specialforretninger.

Men tag ikke fejl; Meget store grupper af forbrugere nu om dage vil have endnu stærkere købsoplevelser, super service, mere for pengene og også historierne bag de enkelte produkter. Og alligevel er demonstratricer nu blevet sjældne, personlig betjening er ofte en by i Rusland og trods teknologiske info-tainment landvindinger, så er købsoplevelsen nu hensat dekorativ prisskiltning, QR-kodescanning eller når bølgerne går højt – en bemandet delikatesseafdeling.

Nu kan ovenstående kritik og undren over daglivarehandelens mangelfuldhed måske henledes til mere bløde værdisæt og fryns, men spørg blot nogle af de danske forbrugere, som til dagligt skal leve med denne mangel på service; Nemlig den meget store gruppe af danskere  med sygdomsrelaterede ernæringsbehov: Diabetikere, allergikere og mennesker med diverse former for intolerans og følsomhed overfor diverse fødevarer…

Ikke ét dagligvaretilbud i nogle danske supermarkeder blev i årets første uge annonceret som sukkerfrit eller glutenfrit. Tankevækkende… Og spørger du nogle af de mennesker med eks. glutenintolerans hvordan det er at købe ind, så vil du drage et lettelsens suk over kun at have problemer med overvejelserne om hvilken Shorizo fra hvilken egn du skal vælge i fht., at valget af det forkerte mel kan henlægge dig til sygelejet et par dage.

Så i en tid med diabetes- og fedmeepidemi, tiltagende intolerans overfor diverse stoffer i fødevarerne og voksende penicillin-resistens, stærkt forøget tilsætning af fyldstoffer som sirup, majsmel og hvede; Burde hyldebestyrerne derude ikke også hjælpe disse meget store befolkningsgrupper med, at finde ordentligt rundt i udbudene?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>