Danmark bliver aldrig nr. 1

Potentialet er der ellers, fremragende fødevarer, dygtige danskere med stor indsigt og masser af gode ideer. Potentialet bliver aldrig udnyttet, så førstepladsen kan indtages; Den danske mentalitet står i vejen.

Personfnidder og behovet for at få egen succes - gerne på bekostning af fællesskabet – er typisk dansk. Hellere stikke kniven i ryggen på kollegaen end se hvordan fællesskabet kan nå den eftertragtede 1. plads.

Fødevareproduktionen er et godt eksempel, hvor de enkelte aktører hellere bekriger hinanden på laveste fællesnævner på prisen end i fællesskab at styrke kvaliteten og smagsoplevelsen. De 179 folkevalgte på Christiansborg er de første til at føre kniven, gennem deres politiske gøren og laden.

Kæderne er fremme i skoene, når det gælder kvalitet og samarbejde. I hvert fald når det igen er tid til festtaler og mediebevågenhed. Dagligdagen er anderledes brutal – de langes knives nat, 24/7 . Dansk Supermarkeds afvisning af en Dyrenes Beskyttelse kampagne for, at begrænse salget af æg fra burhøns er et typisk eksempel. Når det kommer til stykket er Dansk Supermarked fløjtende ligeglade med at den lave pris på æg fra burhøns skyldes en ekstrem mangel på etik og dyrevelfærd hos producenterne. Det handler udelukkende om indtjening hos Bilka, Føtex og Netto. Burhøns har mindre plads end et A4 ark. Fra de er 21 uger skal de alene producere æg, indtil de i en alder af 1 år og cirka 3 måneder er fysisk udtjente og kvases levende i en stor maskine og ender som minkfoder. Er det et værdigt liv? Kan vi ikke sammen gøre det lidt bedre? Ellers bliver vi aldrig nr. 1.

Det er atter et bevis på vi ikke forstår at samarbejde. Vi forstår ikke, at vi skal stå sammen – også når livet er surt. På egen krop mærker jeg det – professionelt; Smerten er ulidelig og fremtidsudsigten uendelig ringe. Det er ikke alene på det personlige plan vi spænder ben for hinanden i stedet for at se de fælles muligheder ved at stå sammen. Typisk dansk er den altid store sten på vejen – personfnidderet - som spænder ben for mulighederne for at tage den fælles førerposition.

Professionelt forbløffes jeg igen og igen og de mennesker jeg møder på min vej. Hvordan de igen og igen spænder ben for, at vi sammen kan få en række lønsomme og spændende opgaver. I stedet for at spille på samme hold, oplever jeg aktuelt hvordan enkeltindivider forsøger at sætte mig af holdet og rage hele kagen til dem selv. Illoyalt, kontakte min opdragsgiver bag min ryg og tilbyder deres assistance uden om mig. Skrigende uloyalt, skrigende dumt og med kun en konsekvens: Opdragsgiveren vælger hovedrystende en anden løsning. Tilbage står vi alle som konen med æggene – uden noget som helst. HC Andersen var meget forudseende, da han skrev sit eventyr. Typisk dansk, et klart bevis hvorfor Danmark aldrig bliver nr. 1.

Både privat og professionelt, står jeg blødende tilbage. De personlige konsekvenser er entydige; Energien og kreativiteten tappes lige så hurtigt som blodet løber ud af de sår, som knivene har skabt. Tilbage er bare at finde et spejl, så antallet af knive kan tælles. De sidder jo i ryggen, og er udtryk for en håbløs selvcentreret danskhed.

Den danskhed, der står i vejen for vi i Danmark nogensinde kan blive nr. 1

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>