Dansk detailhandels største succes ligger på grænsen

Da COOP åbnede to Fakta-butikker i og Aventoft og Harreslev i Sydslesvig for at konkurrere med kongen af grænsehandlen – Fleggaard – fik de øjeblikkelig en kæmpesucces. De 2 butikker lavede fra dag 1 en indtjening blandt de største butikker i hele COOP-organisationen. Alt i mens de tilbyder de mange danske kunder sortimentet, som de kender hjemme fra den lokale Fakta. Er det ikke en smule grotesk, at danske forbrugere skal søge til danske butikker i Tyskland for overhovedet at få råd til at leve anstændigt?

Ingen skal gøre sig klog på danske politikere, deres tankesæt endsige deres handlinger. Men hvor mange andre end disse folkevalgte tror seriøst, at øget vækst og mere beskæftigelse i krise Danmark står og falder med lavere afgifter på øl, sodavand, vin og slik. Sænkes afgiften i Danmark, skal butikkerne syd for grænsen nok forstå at følge med. Ingen politiker har endnu givet mig bare en lille smule dokumentation for, at netop en afgiftsnedsættelse på dette område vil være særligt vækstskabende og de har heller ikke ligefrem historien på deres side.

Kan nogen huske parodien om fedtafgiften? Venstre og Konservative var de stolte arkitekter på dette kostbare fejlskud, der kostede industrien millioner af kroner og tabte markedsandele. De sidste ugers udmeldinger fra politikere - og her kan hele folketinget godt være med i hele diskussionen – at den nye ”Vækstplan” viser de ikke er blevet klogere. Personligt fortvivles jeg over deres manglende dømmekraft og beslutninger, når det gælder forståelsen af sammenhængen mellem beskatning, økonomisk vækst og beskæftigelse. Især incitamenternes dynamik…

Hverken Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv eller De Samvirkende Købmænd har endnu sandsynliggjort, at en afgiftsnedsættelse vil have anden effekt end at øge profitten hos producenter og ude i dagligvarehandel. Kan I huske hvad der skete da fedtafgiften forsvandt? Ingenting, absolut ingenting. Eksempelvis blev mælkepriserne nogenlunde fastholdt og afgiften forsvandt ned i Arla´s pengekasse. Smørret steg 5 kroner, men er kun faldet ca. en krone ved fjernelsen igen… Siden 1. januar har conzoomer.com uge efter uge indsamlet tilbudspriserne i dagligvarehandlen som understøtter dette.

Det er den høje danske moms på fødevarer samt detailhandlens manglende lyst eller evne til at konkurrere på pris, der er den væsentligste forklaring på, at danskerne handler i Sydslesvig.

Spørger du de næringsdrivende i grænsebyerne Aventoft, Flensborg, Harreslev, Kobbermølle og Sønder Løgum hvad der for alvor trækker danskerne ned til grænsehandelen er svaret enkelt: Den tyske fødevaremoms på blot 7 pct., så er der allerede sparet 18 % på indkøbsbonen. Er du børnefamilie eller måske i fasen med ble-børn er dette ikke helt uvæsentlige besparelser! Nok sælges der mange øl og sodavand, men alle andre varegrupper trækker i stadigt større omfang.

Så er der lige oveni de mange andre lave priser uden for supermarkedet. Lavere priser på tandlægebehandling, værkstedsbesøg, frisører, osv. I Sydslesvig er der nemlig en ganske anden konkurrencementalitet end nord for grænsen. Tilmed er det en god forretning at være erhvervsdrivende i disse byer, det beviser COOP jo med de 2 nye Fakta butikker.

Det var igen COOP, der afslørede Carlsberg, som tilbyder lavere priser syd for grænsen samtidig med de kræver prisforhøjelser i Danmark. Det er befriende, at COOP har fundet sandheden i grænsehandelen. Tilbage er spørgsmålet: Hvornår forstår politikerne virkeligheden? Hvornår iværksætter de så den nødvendige politiske handling?

Jeg vil lade svaret blafre i vinden. Det bliver desværre nok ikke i min levetid…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>