Fuck Janteloven! Det er en grundlovssikret rettighed

Undskyld mit franske, men det er på Grundlovsdag vi skal se indad. ”Skal Grundloven ikke på efterløn?” var temaet sidste år da vi stod samme sted og fejrede 60 års fødselsdagen for det fælles kære fundament for hele vores lille samfund.

Et af hovedpunkterne var muligheden for en besparelse af dimensioner. Der står i Grundloven: ”Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland.” Altså er der intet til hindre for at skrue medlemstallet ned til 1/3, så længe Færøerne og Grønland tilgodeses.

Det forløbne år har vist, at det kniber særdeles med det politiske talent. Får vi noget igen af politikerne?, Ja underholdingsværdien har da været voksende. På Amalienborg måtte de installlere svingdør i takt med ministrene faldt og nye skulle præsenteres for Margrethe og Frederik.

Året har vist, at populisme tæller markant mere en reelt politisk indhold. Morten Messerschmidt trak 3 Dansk Folkeparti kolleger med sydpå. Enhver i selskabet, der kan komme op med bare 2 DF navne på de nyvalgte inden for de næste 5 sekunder, kan hente en flaske rødvin her.

Messerschmidt gjorde det fremragende i valgkampen, men forsvinder nu sammen med sine 3 DF kolleger i glemmelsen. Venstre-manden Jens Rohde brugte sine 15 minutter berømmelse til at sende en ”sviner” mod sin formand. Udviklingen har efterfølgende vist, at det var et politisk selvmord. Må han nyde sit otium i stilhed i Bruxelles, for han er næppe velkommen i Danmark.

Så er der formandsopgørene og det kaos de mange magtkampe det kaster politikerne ud i. Hvornår har de egentlig haft tid til at tale politik, tage en dialog omkring hvordan det bliver bedre, tryggere og billigere at være dansker? Tale med en af os, som også i fremtiden skal stemme på dem?

Senest har de gjort det dyrere at være husejere bare for at give et aktuelt eksempel. De kære politikere kan gøre som de gør. Gøre livet surt for deres vælgere; Os!

Kan vi selv gøre noget ved situationen? Selvfølgelig kan vi det. Jeg har selv altid søgt de umulige udfordringer; Sjældent fået ros – endsige anerkendelse. Altid har jeg gået med en indre tilfredshed i jagten på nye udfordringer.

Senest har jeg været en del af det team, som har ændret dansk sejlsport radikalt. Stop op og nyd disse 2 minutters film.

På Facebook skrev min gode bekendt og tidligere samarbejdspartner, Torben - en sømand af guds bedste ære – “Du ender jo altid med at få din vilje og få gennemført dine vilde planer og ikke mindst samle et par øretæver op undervejs. Du har aldrig forstået Janteloven.” Større anerkendelse kan jeg ikke få…

Sammen har Torben og undertegnede gjort ting, der ikke skulle være mulige. Ikke bare fået humlebien op og flyve, men givet den turbolader.

Vi skal bruge Grundlovsdagen til et fortælle hinanden, at vi ikke længere vil finde os i den danske middelmådighed. Vi vil ikke ligge under for pølsedanskerne og alle deres begrænsninger. Vi skal ud og favne verden og sammen skabe unikke resultater.

Start i dag – Grundlovsdag – nyd det gode vejr og hinandens gode selskab, helst i politisk frizone fra nu af.

Skål.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>