Hjælp; Jeg er dansker!

Minsandten om det ikke er kommet de Berlingske Medier for øren, at Danmark er det absolut dyreste land i Europa ang. priser på dagligvarer. I alt fald hvis man skal dømme ud fra en nyhed/ artikel i lørdags i deres medier. Det stod faktisk at læse på denne blog ca. 6 mdr. siden, men intet har sådan set ændret sig i det halve år, der siden er gået…

Måske er det mest overraskende, at det ikke er Norge, der ligger der ligger suveræn étter. Enhver der har rejst og levet i Norge vil ellers forbarme sig ved et kæk læn over køledisken og finde ud af 10 stk. skiveskåret ost sagtens kan snige sig over 90 norske kroner per pakke, hvilket gør en almindelig morgenmad til en prismæssig Michelin-oplevelse. I dét lys, så er vores førsteplads er faktisk en pragtpræstation! For den interesserede læser kan et besøg hos Eurostat være et interessant besøg.

Nok om tal!

Det er måske mere interessant at stille spørgsmål om hvordan nåede vi hertil og hvor lang tid synes dansken denne udvikling er bæredygtig?

Nu bliver jeg politisk og forbrugerpolitisk; Den danske Stat fattes i stærkt tiltagende grad penge og i korte træk tjenes der for lidt og bruges for meget. Fællesskabet vil både have alt det vi altid har taget for givet (uddannelse og gratis behandlig etc.) og vi vil også have gratis inseminisation af lesbiske par ol. på fælleskabets regning. Alt sammen poster, som tynger negativt i regnskabet. Til denne udfordring og afbalancering har Staten så pålagt borgerne afgifter i stort set alt hvad vi beskæftiger os med her til lands i Velfærdsstatens og lighedens navn og stærkt suppleret med surrogat-faktummet, at danskerne er verdens lykkeligste folkefærd (Vi går stadig og venter på vejrtræknings-afgiftens komme).

Men reelt set er de store tabere af denne kunstigt oppustede Velfærdsstat den del af samfundet, som ikke er ressourcestærke, men for hvem det er svinedyrt bare at få madbudgettet til at hænge nogenlunde sammen. Det er faktisk denne del af befolkningen, som vores ’velfærd’ skulle gøre mest for og det mest anvendte argument politikere anvender, når de skal kradse penge ind hos borgerne på det ene mere obskure grundlag efter det andet. Faktisk er madpriserne steget så voldsomt de sidste to år at en sygeplejerske og en politibetjent med to småbørn allerede er teknisk insolvente, var det ikke lige fordi rentesatserne til gældsætning pt. er så kunstigt billige pga. af de seneste års økonomiske krise.

Men det holder jo ikke i længden. I realiteten har vi en politisk krise. Økonomi er blot et symptom fristes jeg til at sige…

Vi har behov for at politikerne får gjort op med den statiske tilgang til bla. Moms – måske endda fritager moms fra visse af varegrupperne i kostpyramiden for at give enhver dansker mulighed for basalt set at have den rettighed spise sundt til den mest fornuftige pris – i fht. markedets alm. efterspørgselsmekanismer – på samme måde som alle danskere på lige fod har adgang til uddannelse. Det er faktisk en fornuftig investering i folkesundheden.

Vi har også behov for at konkurrencen mellem udbyderne af dagligvarer holdes sund. Markedskræfterne må ikke pakkes ind i så meget enten monopol eller dynamikforhindrende bureaukrati, at den normale priskonkurrence bliver sat ud af spil, så konsekvnesen pris kun bliver erstattet af ringere produkter til samme pris.

Rigtig, rigtig mange forhold i Danmark er voldsomt udfordret disse dage. Globalisering udfordrer os især på indtægtssiden, men på udgiftssiden – indenrigs – er der også udviklinger som der skal tages hånd om hurtigst muligt.

Det siges at et samfunds udviklingsgrad skal måles på hvordan det tager sig af de svageste. Er vi ikke ved at lade dem i stikken med alene vores passive fødevare-politik? Og hvordan kan medierne i hele Riget ikke få øje på dette åbenlyse problem end ved at referere til halvt år gamle ‘nyheder’ i agurketiden eller er de bare blevet for selvfede?

Håber ikke det ender med en ufrivillig national slankekur inden vores folkevalgte tager sig sammen. Lad det lige gå lidt mere tjept end rengøringskvaliteten på sygehusene…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>