Hvad skal Nationalbanken så koste?

Erkender at det er et underligt spørgsmål her på bloggen, men kære læser. Der er en mening med galskaben, så læs venligst videre. I 1818 blev Nationalbanken oprettet som et privat og uafhængigt A/S med eneretten til at udstede sedler og mønter.

Baggrunden var, at historien igen og igen havde vist, at det var alt for farligt at lade politikerne og kongen stå for mængden af pengesedler. Når Danmark gik i krig, blev seddelpressen sat på overarbejde, hvilket førte til inflation. Isoleret er det mageløst, at intet har ændret sig i de små 200 år. Politikere er altid livsfarlige for ethvert samfund – 4 år tidligere var Danmark gået statsbankerot.

Nu er den gal igen, for NETS er sat til salg, altså organisationen som står for dit Dankort, Nem-ID og Betalingsservice. De har for længst overhalet Nationalbanken, og står for mere end 8 ud af 10 betalinger. Altså vores alle sammens finansielle motorvej; Hele rygraden i vores dagligdag og en effektiv og billig løsning, hvadenten du er kunde eller butik - en service vi skal være superglade for.

Nets er ejet af de store banker og så Nationalbanken, og de store banker ser en gylden mulighed for at score kassen. Det kan ingen af os fortænke dem i. Men hvad med Nationalbanken og deres 10 % aktieandel? Var det ikke samfundsnyttigt, hvis de fastholdt deres ejerandel? I det mindste som en garant for både du og jeg som forbrugere fremover kan sikres billige betalingsløsninger .

Den opmærksomme læser husker, at jeg over vinteren har været i Mellemeuropa, et sted hvor betalingssystemerne er oldnordiske – for nu at sige det mildt. I hvert fald er alle former for betalingskort meget uønskede, simpelthen for de koster forretningerne en formue at modtage. Selv oplevede at have voldindkøbt ind i et Spar supermarked, for så at komme frem til kassen – alene for at få budskabet: “Vi modtager altså kun kontanter” med 10 minutter til lukketid.

Tænk, hvis du fremover skal have samme kedelige budskab i dit lokale supermarked? Tænk hvis bankernes grådighed betyder vi skal tilbage til et kontant samfund? Skal vi finde checkhæftet frem igen? Nej, Nej og atter nej. Det eneste det kan stimulere er den sorte økonomi.

Hvem i verden har råd til at købe NETS? Ja, det er et kapløb mellem alverdens internationale kapitalfonde. Vi snakker om en handel i mange milliarders-klassen, så det er multinationale selskaber som Goldman Sachs der står på spring. De går ind i den forretning for at tjene penge og for at få forrentet deres investering, hvilket ingen af os kan bebrejde dem for. Men, men, men… Der er altså kun os forbrugere, der skal betale festen.

Lovgivningen forhindrer NETS i at øge gebyrerne overfor forbrugerne, men overfor butikker er der fri gebyrjagt 24/7 – døgnåbent ku’ jeg fristes til at sige. En kapitalfond har en investeringshorisont på cirka 5 år hvor gevinsten skal hentes hjem. Hvem køber så vores fælles finansielle motorvej? Kineserne? En flok russiske rigmænd? Hvilke interesser har de i os danske forbrugerne? Ikke fordi jeg har spurgt, men svaret er nok ”ingen”. De er kun interesseret i pengene.

Dankortet var ingen succes de første mange år, der har været tale om en meget langsigtet og yderst tålmodig investering, Med en kapitalfond som ejer, er der nok ikke den nødvendige tålmodighed ikke til stede. Det er dig og mig, som forbrugere, der kommer til at betale prisen og det kommer til at vise sig i supermarkedet.

Jeg erkender at NETS er vokset sig så stor og har en klar europæisk vækststrategi. Det kræver nye finansielle kræfter. Men som forbruger ville jeg være en del tryggere hvis Nationalbanken holdt fast i sin aktiepost. Det er sikkert en god investering, men frem for alt har de rollen som din og min beskytter. Dem, som taler forbrugernes sag i ønsket om billige og effektive betalingsløsninger.

Hvis ledelsen i Nationalbanken vælger at sælge, så mener jeg spørgsmålet er om vi ikke i samme moment skal sætte dem til salg? For så er de ikke længere fællesskabets bank, men alene profittens bank – lige som alle de andre banker. Og profitten for de knapt 10 % aktieandel; Er den stor nok til at svigte fællesskabet? 1 milliard kroner, er selvfølgelig også penge. Men så er det vel heller ikke flere. Den mia. dækker knapt den ekstra bevilling regeringen har givet landets kommuner har fået for, at forbedre de ældres vilkår i de næste 12 måneder.

Er det prisen værd? Ville du smide den i kurven?

En tanke om "Hvad skal Nationalbanken så koste?"

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>