Hvor er guleroden?

”Tyske sodavand vil stadig være billigst” skriver Dagbladet Børsen på deres net-udgave idag. Det er vel ikke nogen raket-videnskab, at en lavere moms, eller afgift, udgør en lavere ’bund’ i omkostningen for en udbyder til forbrugerne og dermed kan en vare udbydes til en endnu lavere pris. Uanset hvad, en udlandsk udbyder har bedre betingelser til at afsætte varer i en konkurrencesituation.

Hele dette ’grænsehandels-fænomen’ er jo symptomatisk for HELE det danske skatte- og afgiftsniveau og de konsekvenser dette medfører.

Èn af de ting jeg synes er nærmest oprørende i hele denne skatte- og afgiftsdebat er dels den lappeløsningstilgang vores politikere anvender til at bekæmpe ’tyngdekraften’ med men nok allermest frustrerende: Uretfærdigheden. Tillad mig at uddybe det:

De, der bor tæt på grænserne, har en meget større handels-interaktion i udlandet og sparer derved meget større summer i dagligdagen end de som bor et længere stykke væk hvor både tid og transport bliver for store udgifter til at tage de store stræk over grænsen. Det geografiske faktum kan vi egentlig ikke gøre så meget ved. Og ret beset er det primært varer som slik, sprut og tobak, som trækker de største læs tilbage over grænsen…

Men…

Hvad der derimod forekommer langt mere uretfærdigt er, at det danske samfund i nyere historie har søgt at lægge en minimumsgrænse for en ’levestandard’, som skal sikre os lige tilgang til retfærdighed, sundhed og uddannelse. Fundamentet for det sympatiske udgangspunkt er, at alle danskere har en lige mulighed for at ’blive til noget’. Og i skatte- og afgiftsdebatten synes jeg her sundheden får sig en lussing af vores meget høje omkostninger. 44% højere fødevarepriser i fht. EU-medianen, som tidligere udtrykt på denne blog…

Resultatet er meget jordnært; Danmark er nu opdelt i den del af befolkningen, som har råd til at spise sundt og de, der kun kan få det til at hænge sammen med en billig og uvarieret kost – læs kulhydrat/ fedt- og sukkerholdigt (det man i USA kalder ”one-dollar-meals”) og dermed har vi balladen med overvægt, diabetes og alle de andre langsigtede komplikationer… Et A- og et B-hold. Men alene vores rigide og høje moms (statsindtægten) skaber en ulige tilgang til sundhed gennem dagligvarepriserne for danskerne i almindelighed.

Det mener jeg er i modstrid med sund fornuft og med de basale lighedsprincipper nationen er bygget på. Landende omkring Danmark kan godt køre med differentieret moms. Hvorfor ikke her? Bør Staten ikke gøre frugt og grønt moms-frit? Måske alle varer i “food-kategorien” som det hedder i professionelle kredse?

Jeg synes det er brandærgeligt, at høre om en enlig mor (eller far) med børn må frasortere økologiske eller sunde varer som frugt og grønt fordi prisen alene ’tvinger’ dem til det, alene for at få det hele til at hænge sammen.

Var jeg ledende politiker i dette land, så var lige mulighed for sundhed og kost ret meget højere på prioriteringslisten end billige bajere og lignende grænsefænomener for kun den geografisk udvalgte del af befolkningen.

Men det er vel bare en detalje…

En tanke om "Hvor er guleroden?"

  1. Hvornår slipper for denne håbløse omgang symbol politik. I denne omgang sparer vi danskere 300 millioner kr, wauh hvor det redder mit husholdningsbudget??? Vi er 5 millioner danskere, som skal falde på knæ over den politiske gavmildhed. Regn selv efter – vi snakker om 60 kroner. Det svarer til moms, afgifter og skatter, som du skal betale når du bare handler for ca 125 kr. I dit lokale supermarked.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>