Når tilbudsrævene vogter gæs…

Og så farede Netto og Fakta i denne uge totterne på hinanden med store annoncer om hvem der er billigst… Det måtte jo nærmest komme, som sort røg fra det Sixtinske Kapel… Men hvilken bevisførelse! At liste to bon’er, sætte dem overfor hinanden som direkte bevis for den enes eller den andens påstand om billigste pris er jo nærmest patetisk; Måske endda vildledende! Nå, det må den nok så udskældte Forbrugerombudsmand om…

Men sagen er jo den, at såkaldte skiltede tilbud oftest er normale udbud. Altså, IKKE regulære tilbud med nedsat pris, men bare et produkt til ‘normal’ pris… Check bare http://www.conzoomer.com hvor du med en gratis profil får alle danske dagligvaretilbud sorteret som en børslíste. Her står tilbuddene jo tydeligt listet, varekategori for varekategori – butik for butik.

Sagen er jo den, at alle os forbrugere i virkeligheden har brug for det komplette overblik til at danne de rette købsvalg, som passer til netop os. Ikke naboens, ikke svigerfamiliens, men os selv. Det overblik får vi IKKE fra nogle af de enkelte supermarkedskæder (de VIL faktisk ikke rigtig give os det). Helst vil de have os til kun, at gå i én butik (deres egen) og købe alle vores varer der. Og så kan markedsføringen slås om, at få vores opfattelse til at tro hvem der er billigst. Tro, ikke viden…

Vi køber i virkeligheden oftest varer i forskellige butikker, alt efter hvilke produkter vi går efter. Det er vel ikke en overraskelse, at Irma har et højt niveau af økologiske varer. Men måske højest overraskende, at REMA1000 er næstbedst til at annoncere tilbud med økologi. Hvis vi eksempelvis kan spare 140 danske kroner på et smart køb af opvaske-tabs eller bleer, så er det jo ligegyldigt hvis nogle andre siger de er billigst på mælk og andet generelt. Andre er suveræne på kød men dyre på køkkenruller osv. Hvis ikke vi forbrugere hele tiden holder os på mærkerne med, at vide hvad ting koster – og dovent forbliver i troen om den ene eller anden er billigst - så har De, kære Forbruger, skrevet en blankocheck baseret på tro, naivitet og uvidenhed, som kun fører til dårligere konkurrence og dermed prisstigninger i hobe… Og du betaler.

Der er i virkeligheden IKKE én supermarkedskæde, der er billigere end den anden generelt (de køber ofte de samme produkter samme sted). Det kommer helt an på hvad den enkelte kunde ønsker og hvorledes indkøbene prioriteres mellem skellet pris og kvalitet. Den er ikke længere…!

Men der er stadig kunder, som tror det. Og de bliver langsomt spist op af ræven i markedsførings- og tilbudsland!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>