Nytårsløfte 2012/2013: Jeg gider ikke betale

Min postkasse er hver uge fyldt med tilbudsaviser, jeg kunne (hvis jeg gad) sætte et ”Reklamer Nej Tak” på postkassen, men hvad hjælper det?

For det jeg ikke vil betale for, er dette spild af papir. Jamen, 2.000 kr. hvert år skal jeg som forbruger da nok betale for bjerget af ligegyldig information. Og danske fødevarer er da dyre nok i forvejen, faktisk de dyreste i Europa…

Indholdet er lige så velkendt som julemenuen, pris, pris og ja, pris. De store slår hårdt på at de igen er de billigste, og ingen har en kinamands chance for at chekke budskabets sandhedsværdi.

Jamen skal vi bare handle pris, så bliv dog i Cyberspace. Skal detailhandlen have succes med mine indkøb, skal de inspirerer og vejlede. Bruge bjerget (I må godt nok gerne nøjes med en mindre del, tak) til at flytte mine holdninger, give mig lyst til at besøge Jeres fysiske butik. Måske ligefrem komme igen og igen, hvis I leverer den rigtige oplevelse til mig.

Som forbruger håber jeg, at den nye reklameafgift vækker de åbenlyst de snorksovende ledelser rundt om i detailbranchen. Får dem til at tænke nyt og droppe de forudsigelige tilbudsaviser og tåbelige tv-reklamer.

Sjældent har jeg været mere glad for et udspil fra politikerne, deres troværdighed kan der jo også stilles spørgsmål ved. Afgifter er jo indført for at få penge i statskassen, men også i et forsøg på at adfærdsregulerer folkets adfærd. Ingen tror med deres normale fulde fornuft, at detailledet ”bare” smider afgiften oven i de i forvejen alt for høje priser?

Brug chancen, jeg kan sagtens bruge min 2.000 kr på mere fornuftige indkøb i danske supermarkeder – det lover jeg. Det bliver et vigtigt tema for mig i 2013.

En tanke om "Nytårsløfte 2012/2013: Jeg gider ikke betale"

  1. COOP’s direktør kvitterer da også med at man søger løsningen hos producenterne og ikke egen markedsføringsmetodik… ;) Der skal vist et stort vækkeur til…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>