Supermarkedernes fjende nr. 1

Konkurrence er sundt og en oplyst forbruger er endnu sundere. Hvis ingen af delene er til stede, så koster det. Senest står der at læse i Dagbladet Børsen at danske familier får en gennemsnitlig ekstra regning på 3.000 Kroner i indkøbskurven alene pga. af det nærmest konkurrencefri dagligvaremarked, iflg. artiklen.

Der findes i realiteten 3 spillere på den danske markedsplads: Dagrofa, COOP og Dansk Supermarked og de udgør langt størstedelen af omsætningen for dagligvarehandelen. Hver af disse koncerner har hver deres datterselskaber i form af forskellige brands, som markedsfører sig forskelligt til differentierede segmenter på markedspladsen.

Men danner 3 spillere ikke basis for konkurrence på ét marked? Jovist, på papiret. Men kradses der lidt i overfladen er der et par forhold, som arbejder noget imod denne frie dynamik:

1. Markedet er lille (vi er kun lidt over 5 mio. som skal spises af), så udenlandske spillere har det svært ved, at komme ind og blande sig med brands og produkter vi ikke i forvejen kender. ROI (Return of Investment) er så langsigtet, at det næsten ikke er værd at investere i at kæmpe sig ind på markedsandelene her når potentialet er så småt, afkastet så beskedent og investeringen så stor. Forbrugerne taber, for så har ‘De 3′ mere frirum til at forsvare markedet og holde priserne oppe.

2. De fleste supermarkeder handler med de samme brands og producenter. Så en væsentlig del af de frie markedsmekanismer tages ud af spil fordi ‘De 3′ skal deles om de samme og derfor er der en ‘tvungen’ form for koordination og samarbejde mellem dem. Eks. kan det tydeligt ses at Cola-tilbud går på omgang uge for uge mellem aktørerne. Tilfælde? Næppe. Og derved kan det påstås at endnu en fri konkurrenceparameter er sat ud af spil. Det kaldes vel aftalt spil hvis man anskuer det lidt unuanceret og andre brancher kaldes det kartel-aktivitet, når det bliver FOR manipuleret.

3. DAGSAM, foreningen af danske dagligvarehandlende under navnet De Samvirkende Købmænd (DSK), er et fællesskab, der arbejder for medlemmernes interesser om politiske, regulative og markedsmæssige forhold. Som de selv udtrykker det: “DagSam er et forum for effektivt samarbejde mellem dagligvaresektorens hovedaktører…”. Især deres anskuelse og forsvar for de danske fødevarepriser er interessant læsning. Ganske velargumenteret skriv omend en stadig ufravigelighed, at danske priser ligger 44% over EU-medianen og så ligner det jo ikke ligefrem et fælles marked længere selvom vi teknisk set er underlagt samme lovgivning og ubøjelige krumning på agurkerne.

Alene de 3 ovenstående forhold vidner om en noget kunstig markedsregulering og med et naturligt markedmekanisk ønske for enhver virksomhed om at maksimere indtjening, så forstås det at en opretholdelse af priserne – gennem samarbejde – er bedre end at slås sig til døde på markedspladsens kamparena. Der er simpelthen fælles fodslag om at holde fred ‘mod’ deres fælles fjende: Forbrugernes interesse i lavere priser. Den oplyste forbruger er simpelthen ‘Enemy no. 1′. Og enhver forbrugerservice for at skabe overblik er ilde set i de kredse. Det er da tankevækkende…

Med en så central rolle i dagligvaredistributionen til forbrugerne betyder det at triopolet ‘De 3′ har så meget ‘magt’ at enhver producent er nødt til at danse efter deres pibe, hvis de vil ind på hylderne til forbrugerne. Det betyder i realiteten at de skal have råd til at lægge nogle meget store summer i markedsføringstilskud af det enkelte supermarked og se bare sidste uges udmelding fra Dansk Supermarked om, at enhver leverandør nu skal give 90 dages kredit…

I mellemtiden præsenteres forbrugerne for en masse ‘imødekommende’ services med tilbud, apps, opskriftshjælp, Klubmedlemskaber, cafeteria-drift, kontokort og ja, endda bankforretning. Men altsammen tiltag for at ‘indhegne’ forbrugeren i eget univers imod lovningen af kvalitative og kontante fordele.

“Kast et kødben og hunden glemmer helt at snuse efter stegen”. Det ligner unægteligt det, der foregår med prisdynamikken i det danske dagligvareland.

Salig John Mogensen sang det, som står mellem linierne på forbrugerens kassebon: Der er jo noget galt i Danmark Dybbøl Mølle maler helt ad helved´ til. Bare tegnedrengen er i orden kan man få det som man vil. Skide vær´ med andres mening selv om det er os der står for skud. Der er noget skævt i toppen, no‚et der trænger til at skiftes ud.”

Måske skulle DSK’s “effektive samarbejde mellem dagligvaresektorens hovedaktører ” kigges lidt efter i sømmene af Konkurrencestyrelsen. For det ligner ikke de frie markedskræfter, som spiller ind i den danske dagligvarehandel.

Godt jeg ikke skal investere i en ny fødevarevirksomhed i Danmark. Ellers var jeg nok nødt til at synge ‘Rigtige venner’.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>